TROEN PÅ DET RASKE MENNESKE

I levefællesskabet Hertha, der ligger lidt uden for Århus, bor og arbejder 27 udviklingshæmmede blandt “almindelige” mennesker, der har valgt at bo side om side med dem i et gensidigt givende naboskab. Det selvejende botilbud bygger på et særligt menneskesyn, der tror på det raske i alle mennesker. Den tiltro, omsorg og faste dagsrytme, som de udviklingshæmmede er omgivet af, støtter dem i at udfolde deres liv.

Hver dag går beboerne i botilbuddet på arbejde i Hertha, hvor der både er gartneri, landbrug, køkken, mejeri, vaskeri og bageri. I køkkenet laver de den mad, som de selv skal spise, og i vaskeriet vasker de hinandens tøj. De modtager en lille symbolsk løn for deres arbejde, som bliver brugt på fredagsslik i den lokale brugs. Ingen af dem tænker over lønnen, for arbejdet i sig selv har stor værdi for dem.

Efter arbejdsdagen hviler alle inden eftermiddagens mange aktiviteter, kunstneriske såvel som fysiske. Der er masser at vælge imellem. Sang, blokfløjte, ridning, yoga og svømning er nogle af dem. Når dagen ender, er de fleste trætte, og inden klokken 22 har alle bedt deres godnatbøn og lukket øjnene i.

Beboernes små private lejligheder, der ligger fordelt i tre små huse i botilbuddet, er lige så forskellige som dem, og som grunden til at de er udviklingshæmmede. Nogle har en medfødt hjerneskade, andre er blevet skadet under fødslen pga. af iltmangel, og én enkelt er blevet det efter en bilulykke. Fælles for dem alle er, at de har begrænsede intellektuelle evner og generelt har svært ved at kommunikere og tilpasse sig socialt.

“De har alle deres søde bamser, men de er også voksne - og vi skal anerkende dem, som de mennesker de er,” siger Peder Kleis, der er leder i et af husene i botilbuddet. I Hertha arbejder de ud fra Rudolf Steiners menneskesyn, hvor ethvert menneskes sjæl aldrig kan være syg, men kun hæmmet i at udfolde sig. De tror på, at alle mennesker er unikke og har ret til et godt liv med frihed til at udfolde sig - også dem, der har brug for støtte til det.